Som studerende uden hverken stor eller stabil indkomst, kan det være svært at blive kreditvurderet til et lån i banken alene fordi det er svært at stille sikkerhed for lånet. På SU er indkomsten bare ikke stor og det kan være svært at få pengene til at række. Det kan være et problem i en enkelt måned, men også løbende gennem uddannelsesperioden. Som studerende giver det bedst mening at optage et SU lån, hvis alle andre muligheder er udtømte. Læs mere nedenfor.
Hvem kan søge om SU lån?
For at ansøge om SU lån skal du være tilknyttet en SU berettiget uddannelse. Det udstedes af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Man kan sige at det kaldes et ”SU lån”, fordi det er for personer der er på SU. Vilkårene er derfor også tilsvarende denne målgruppe og med viden om at det skal være så billigt for denne gruppe at låne penge. Du behøver ikke modtage SU for at ansøge om lånet, men uddannelsen skal være SU berettiget. Det betyder i praksis at det fx kan være at du har forlænget din studieperiode af en eller anden årsag, og nu ikke har flere SU klip tilbage, men må tage et SU lån som slutlån, mens du færdiggør din uddannelse.
Hvornår kan jeg søge?
Hvis du er tilknyttet en SU berettiget uddannelse, kan du søge om SU lån og du kan søge allerede inden start på uddannelsen, men tidligst en måned før. Når du søger om lånet vil der gå 1-2 uger før du modtager et brev i E-Boks som skal godkendes. Dette brev indeholder bl.a. vilkår og tilbagebetalingsplan. Når denne er godkendt, vil der igen gå 1-2 uger før pengene udbetales. Man kan ligeledes søge om SU lån med tilbagevirkende kraft. Det kan fx være at du er flere måneder inde i din uddannelse, hvor det er muligt at søge om de SU lån for de måneder der allerede er gået og få dem udbetalt med tilbagevirkende kraft.
Hvornår skal pengene tilbagebetales?
Du skal ikke afdrage på SU lånet mens du stadig er under uddannelse. Dette er et af de vilkår der gør lånet fordelagtigt for studerende. Du vil typisk skulle begynde at afdrage på lånet et år efter endt uddannelse og det skal tilbagebetales over 7-15 år, alt afhængig af lånebeløbets størrelse. De 15 år er dog max længde for afdragsperioden. Når du optager et lån, tilskrives der løbende renter månedligt, som du forpligter dig til at tilbagebetale med renters rente. Dette gælder også for SU lån.
Tænk dig om, inden du optager lån
Det er væsentligt at tænke sig godt om inden man optager SU lån. Overvej om der er andre muligheder, fx ved at arbejde ekstra i studiejob, flytte i billigere bolig eller lignende. SU lån kan hurtigt vokse sig store over en lang studietid og det kan sætte en stopper for de planer du har efter endt studie, hvis der er en stor gæld der skal tilbagebetales. Sørg derfor for at begrænse lånebeløbet så meget som muligt.